Eagle Media

Platformmigrering

Skift trygt til
en ny webshopplatform

Flyt jeres webshop til en platform, der passer bedre til forretningen. Vi samler data, SEO, integrationer, test og go-live i ét afgrænset migrationsprojekt.

Webshop vist på skærm
  • Nielsens
  • Molly&My
  • WATERY
  • FirstGrade

Kan I genkende det?

Når platformen står i vejen for forretningen

Et platformskifte bliver relevant, når den nuværende løsning gør drift, udvikling eller vækst unødigt tung. Men flytningen skal løse de rigtige problemer uden at sætte data, synlighed og salg over styr.

  • Platformen kræver mere drift, end den skaber værdi
  • Integrationer og manuelle arbejdsgange bremser teamet
  • Teknisk gæld gør selv små forbedringer dyre
  • I er usikre på, hvad der kan flyttes uden at miste data eller synlighed

Målet er ikke bare en ny platform. Målet er en webshop, der fungerer bedre i hverdagen.

01

Kend scope før vi bygger

Data, funktioner, integrationer og risici bliver kortlagt, før projektet låses.

02

Bevar det, der skaber værdi

Produkter, kunder, SEO og kritiske arbejdsgange flyttes efter en konkret plan.

03

Gå live med en klar plan

Testkørsler og go/no-go-punkter gør lanceringen målbar og lettere at styre.

Sådan fungerer det

Fra gammel platform til en planlagt lancering

Hver fase har klare leverancer, så I kan se, hvad der er afklaret, testet og klar til go-live.

Vi kortlægger udgangspunktet

Vi gennemgår platform, data, URL'er, SEO, tracking, betaling, fragt og integrationer og afgrænser projektet.

Vi bygger og testmigrerer

Den nye løsning bygges parallelt. Data flyttes i testkørsler, redirects mappes, og kritiske flows valideres.

Vi planlægger lanceringen

Go-live følger en checkliste for data, DNS, betaling, fragt, mails, tracking og opfølgning efter lanceringen.

En tryg leverance

Test før trafikken flyttes

Lanceringen bygger på konkrete go/no-go-punkter frem for mavefornemmelser.

Data bliver valideret

Produkter, varianter, billeder, kunder og lager kontrolleres med tællinger og stikprøver.

Kritiske flows bliver testet

Betaling, fragt, e-mails, tracking, feeds og integrationer testes før go-live.

Lanceringen har en plan

Vi aftaler go/no-go-punkter og en fallback, hvor det er teknisk og driftsmæssigt muligt.

Projektets scope

Det samler vi i projektet

Det endelige scope afhænger af jeres webshop, men en platformmigrering samler normalt disse områder i én plan.

  • Kortlægning af data og datakvalitet
  • Produkter, varianter, billeder og lager
  • Kunder og relevant ordrehistorik
  • URL-mapping og 301-redirects
  • Betaling, fragt, e-mails og feeds
  • Tracking, SEO og indeksering
  • Integrationer og specialfunktioner
  • Testkørsler, go-live og opfølgning

Godt match

Til webshops, der skal skifte platform

  • I har en eksisterende webshop, der skal flyttes til en ny platform
  • Data, SEO eller integrationer gør skiftet mere komplekst end en standardimport
  • I ønsker ét samlet ansvar for analyse, migrering, test og lancering

Vælg den rigtige ydelse

Når en anden løsning passer bedre

  • I skal bygge en helt ny webshop uden data fra en eksisterende løsning
  • I har primært mindre fejl og løbende udviklingsopgaver
  • I vil kopiere alle gamle funktioner uden først at vurdere, om de stadig skaber værdi

En ny webshop eller løbende udviklingsaftale kan være et bedre match, hvis der ikke skal flyttes data og drift fra en eksisterende platform.

Projektform

Et afgrænset migrationsprojekt

Platformmigrering er en betalt projektydelse. Pris og tidsplan afhænger af data, integrationer, design og specialfunktioner og bliver fastlagt, før arbejdet begynder.

01

Afgrænsning

Vi afklarer datamængde, platforme, integrationer, design og specialfunktioner.

02

Skriftligt tilbud

I modtager scope, leverancer, ansvar, pris og en realistisk tidsplan for projektet.

03

Projektstart

Arbejdet begynder først, når tilbuddet er godkendt, og adgang samt ansvar er på plads.

Kundeudtalelse

Jakob Sejrup // Molly&My

Kundeudtalelse

Kasper har haft evnen til at forstå komplekse problemstillinger og leveret stærke teknologiske løsninger. Kasper har udvist god forretningsforståelse, hvilket har været med til at sikre profitabilitet og bidraget til vores samlede forretning.

Jakob Sejrup // Molly&My

Om mig

Jeg hedder Kasper Stück

Jeg har drevet Eagle Media siden 2016 og hjælper webshop-ejere med at få teknikken til at understøtte forretningen. Mit fokus er løsninger, der gør hverdagen lettere og giver mening for den måde, virksomheden arbejder på.

Et godt samarbejde handler for mig om mere end kode. I skal føle jer hørt og have ro i maven gennem hele processen. Samtidig skal I altid vide, hvem der tager ansvar.

Kasper Stück, Ejer og webudvikler hos Eagle Media
Erfaring
10+ år
Kunder
300+
Projekter
1.000+

Næste skridt

Få et tilbud på jeres migrering

Fortæl os, hvor webshoppen ligger i dag, og hvad den nye løsning skal kunne.

Vi bruger oplysningerne til at afklare data, integrationer og projektets næste skridt. Pris og tidsplan fastlægges i et skriftligt tilbud, før arbejdet begynder.

Et betalt migrationsprojekt

Formularen starter dialogen. I bliver ikke tilmeldt en ydelse eller faktureret ved at sende den.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om webshopmigrering

Hvilke platforme kan I migrere fra?

Vi kan hjælpe med migrering fra Shopify, WooCommerce, ShopOrama, DanDomain, Medusa, Magento, PrestaShop, Shopware, SmartWeb, ScanNet, Wannafind, Golden Planet, Meeshop, SHUP, ideal.shop, DynamicWeb, Bizzkit, Ucommerce og Sumoshop samt andre hosted eller specialbyggede webshopløsninger.

Skal vi kende den nye platform på forhånd?

Nej. Hvis platformen ikke er valgt, afklarer vi først krav til produkter, arbejdsgange, integrationer, budget og fremtidig udvikling. Platformvalget skal passe til forretningen og ikke være et mål i sig selv.

Kan vi bevare vores Google-placeringer?

Det er målet. Vi kortlægger eksisterende URL'er og sider med trafik eller backlinks, planlægger den nye URL-struktur og opsætter 301-redirects. Metadata, canonical-tags, sitemap og tracking indgår også i kvalitetssikringen.

Hvor lang tid tager en webshopmigrering?

Tidsplanen afhænger af datamængde, datakvalitet, integrationer, design og specialfunktioner. Efter afgrænsningen beskriver vi projektets faser og en realistisk go-live-plan i tilbuddet.

Hvad koster en platformmigrering?

Prisen afhænger af, hvad der skal flyttes og bygges. Datamængde, integrationer, design, specialfunktioner og krav til test er de vigtigste faktorer. I får en skriftlig projektpris og et tydeligt scope, før arbejdet begynder.

Skal alt fra den gamle webshop flyttes?

Ikke nødvendigvis. Migreringen er en mulighed for at rydde op i gamle produkter, kategorier, apps, indhold og teknisk gæld. Vi aftaler, hvad der skal flyttes, udfases eller genbygges.

Kan den gamle webshop bruges som fallback?

Hvor det er teknisk og driftsmæssigt muligt, bevarer vi den gamle løsning under overgangen. Den konkrete fallback afhænger blandt andet af ordrer, lager, integrationer og datasynkronisering og bliver aftalt i go-live-planen.

Bliv ringet op

Vi snakker både dansk og nørd.

Vi vender hurtigt tilbage på hverdage.