1. Anvendelse

1.1 Enhver levering fra Eagle Media IVS, CVR-nr. 37 39 34 87 (herefter benævnt ”Selskabet”) sker på grundlag af nærværende salgs- og leveringsbetingelser, der er bindende for alle leverancer mellem parterne og dermed tilsidesætter alle aftaler og sædvaner, som er i strid med betingelserne, herunder betingelser udarbejdet og fremsendt af Kunden, med mindre andet fremgår af den af Selskabet fremsendte ordrebekræftelse.

1.2 Selskabets formål er at producere og udvikle hjemmesider, herunder webshops (herefter tilsammen benævnt ”Hjemmesider”). Begrebet Hjemmeside omfatter Hjemmesiden i sin helhed, herunder design og kildekode. Selskabets formål er tillige at yde rådgivning inden for Hjemmesider, herunder blandt andet også markedsføringen af Hjemmesider på Google og sociale medier.

2. Indgåelse

2.1 Selskabet bliver tidligst forpligtet ved de af Selskabet afgivne erklæringer, uanset hvorledes disse betegnes, når Selskabet har afsendt sin ordrebekræftelse. Selskabet er berettiget til, indtil ordrebekræftelsen er kommet til Kundens kundskab, at tilbagekalde de af Selskabet fremsendte erklæringer.

3. Fuldmagt

3.1 Ingen selvstændig person/selskab, så som agent, repræsentant eller mægler, er bemyndiget til at forpligte Selskabet uden skriftlig aftale herom.

4. Kravspecifikation

4.1 Selskabet kan på forlangende kræve, at Kunden skal udarbejde en fyldestgørende kravspecifikation, der angiver de funktioner, som Hjemmesiden skal indeholde samt nærmere specifikationer til Hjemmesidens design.

4.2 Kunden er ansvarlig for, at designet ikke krænker tredjemands immaterielle rettigheder, herunder, men ikke begrænset til, varemærker eller forretningskendetegn.

4.3 Selskabet forbeholder sig retten til at frasige sig en opgave, hvis opgaven i henhold til kravspecifikationen eller under udviklingsforløbet viser sig for omfangsrig. Såfremt Selskabet frasiger sig en opgave, vil Kunden blive faktureret for den medgåede tid på opgaven.

5. Priser og betalingsbetingelser

5.1 Alle priser, herunder priser i henhold til de af Selskabet udarbejdede prislister, er ekskl. moms.

5.2 Betaling skal ske kontant ved Hjemmesidens Levering, jf. pkt. 7.1. Selskabet er dog berettiget til at kræve forudbetaling ved opgavens opstart eller ratebetaling. Betalingsbetingelserne vil endeligt fremgå af ordrebekræftelsen.

5.3 Ved overskridelse af forfaldsdagen, tillægges kravet rente i henhold til Renteloven med Nationalbankens officielle udlånsrente + 7% p.a.

5.4 Ved fremsendelse af betalingspåmindelser beregnes et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. betalingspåmindelse samt et kompensationsgebyr på kr. 310,00.

5.5 Ved betalingsmisligholdelse er Selskabet berettiget til at kræve Selskabets omkostninger til inkasso ved advokat dækket fuldt ud og således ikke kun de ved Renteloven fastsatte maksimumtakster.

5.6 Kunden er ikke berettiget til at anvende købesummen eller en del heraf til modregning, ligesom Kundens reklamation efter punkt 9 ikke berettiger Kunden til at tilbageholde købesummen.

6. Domænenavn og webhotel

6.1 Kunden er ansvarlig for, at det af denne registrerede eller valgte domænenavn er lovligt, og at det ikke krænker en tredjemand, er i strid med Lov om internetdomæner eller er i strid med anden lovgivning.

6.2 Selskabet kan ikke gøres ansvarlig for det tilfælde, at Kunden ikke kan registrere et ønsket domænenavn, og den manglende registrering berettiger ikke Kunden til at opsige eller ophæve aftalen med Selskabet.

6.3 Kunden er endvidere ansvarlig for valget af webhotellet og hosting af Hjemmesiden.

7. Leveringsbetingelser

7.1 Selskabet producerer og udvikler Hjemmesiden på en af Selskabet valgt testservere eller lignende. Levering af Hjemmesiden sker på det tidspunkt, hvor Selskabet uploader Hjemmesiden til den af Kunden oplyste FTP-server.

7.2 Kunden er forpligtet til at give Selskabet behørig oplysninger om FTP-serveren, såsom loginoplysninger og adgangskode, ligesom Kunden skal give Selskabet andre relevante oplysninger om webhotellet. Endelig skal Kunden efter Selskabets forlangende meddele andre nødvendige oplysninger vedrørende opgaven.

7.3 I tilfælde af forsinket levering er Selskabet forpligtet til at advisere Kunden herom. Selskabet har intet ansvar for forsinkelse i mindre end 30 dage. En forsinkelse på mere end 30 dage giver Kunden ret til et forholdsmæssigt afslag, dog maksimalt 15 % af kontraktbeløbet. Herudover har Kunden ikke andre beføjelser i anledning af forsinkelsen.

7.4 I tilfælde af, at Kunden ikke tager imod levering på leveringstidspunktet, eller forhindrer Selskabet i at kunne levere, er Selskabet berettiget til at hæve aftalen og gøre et erstatningskrav gældende, svarende til det fulde kontraktbeløb. Endvidere er Selskabet berettiget til at bortsælge Hjemmesiden for Kundens regning.

8. Force majeure

8.1 Selskabet er ikke erstatningspligtig for manglende opfyldelse af Selskabets forpligtelser, såfremt Selskabet kan godtgøre at dette skyldes en hindring uden for Selskabets kontrol så som, men ikke begrænset til, krig, krigslignende situationer, brand, servernedbrud, hackerangreb, forsinket eller mangelfuld levering fra underleverandører og lignende.

8.2 I så fald er Selskabet berettiget til at forlænge leveringstiden tilsvarende eller til at hæve aftalen. Så snart hindringen er ophørt, er hver af parterne forpligtet ifølge aftalen, med mindre Selskabet forinden har hævet denne. En hindring på mere end 3 måneder berettiger hver af parterne til at hæve aftalen.

9. Reklamations- og undersøgelsespligt

9.1 Kunden er pligtig til at undersøge Hjemmesiden straks ved levering og senest 14 dage efter leveringen at reklamere over enhver mangel. Overholder Kunden ikke de anførte frister, fortaber Kunden retten til at gøre manglen gældende.

9.2 Kunden kan ikke reklamere over mangler ved tredjepartssoftware. Reklamation skal i så fald ske direkte til tredjeparten.

10. Backup

10.1 Efter levering af Hjemmesiden, jf. pkt. 7.1, er Kunden ansvarlig for, at der foretages backup af Hjemmesiden.

10.2 Selskabet er ikke ansvarlig for datatab som følge af hackerangreb, phishing eller forhold, der kan tilregnes Kunden. Selskabet kan heller ikke gøres ansvarlig for datatab af andre årsager efter Leveringstidspunktet.

10.3 Selskabet opbevarer en kopi af Hjemmesiden, som Hjemmesiden er og forefindes ved levering. Selskabet opbevarer kopien i 12 måneder regnet fra leveringsdatoen. Kunden kan til enhver tid få en kopi tilsendt inden for den nævnte periode.

11. Beskyttelse af rettigheder

11.1 Selskabet har ophavsretten til det grafiske layout af Hjemmesiden samt de til Kunden specialudviklede moduler.

11.2 Kunden indestår for, at denne til enhver tid har licens til plugins m.v., ligesom Kunden indestår for, at licensen er gyldig og lovlig erhvervet.

11.3 Selskabet har intet ansvar for Kundens manglende samtykke til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, produktmærker, forretningskendetegn eller andre rettigheder, som tilhører tredjemand. Bliver Selskabet ansvarlig over for tredjemand for krænkelse af dennes rettigheder, er Kunden forpligtet til at holde Selskabet skadesløs for et sådant ansvar.

12. Tegninger og beskrivelser

12.1 Alle tegninger, dokumentationsmateriale, kravspecifikation og beskrivelser af Hjemmesiden, uanset om dette er produceret af Selskabet eller andre, der er overgivet til Kunden i forbindelse med tilbud, levering eller på anden måde, forbliver Selskabets ejendom. Materialet må ikke uden Selskabets forudgående skriftlige samtykke anvendes af Kunden og må ikke kopieres eller overdrages til tredjemand. Materialet skal, hvis der ikke indgås aftale om levering af Hjemmeside, destrueres.

13. Underleverandører

13.1 Selskabet er berettiget til at antage underleverandører til helt eller delvis at producere eller udvikle Hjemmesiden eller til at programmere specialmoduler.

14. Forbud mod overdragelse af aftalen

14.1 Ingen af parterne kan overdrage aftalen uden den anden parts samtykke. Dog er Selskabet berettiget til at overdrage aftalen til et koncernforbundet selskab, uden forudgående samtykke fra Kunden.

15. Overskriftsangivelser

15.1 De i disse betingelser anvendte overskriftsangivelser er alene anvendt med henblik på at fremme overskueligheden, og skal således hverken være selvstændigt retsskabende eller forpligtende.

16. Fravigelser fra og ændringer af Ejeraftalen

16.1 Kunden kan kun ændre aftalen, såfremt der er enighed mellem Parterne. Ændringerne skal fremsendes skriftligt til Selskabet.

17. Lovvalg og værneting

17.1 Eventuelle tvister, som opstår vedrørende leverancer fra Selskabet, skal afgøres efter dansk rets regler.

17.2 Alle tvistigheder, der opstår vedrørende leverancer fra Selskabet, skal endelig afgøres ved Retten i Aalborg.

Få online succes!

Vil du have succes med din hjemmeside eller webshop?

Tak for din tilmelding.