Webtekster til din hjemmeside eller webshop

Vi skriver ordentlige tekster!

På nettet er der ingen, der orker at læse noget. Derfor skal tekster til nettet skrives på en helt speciel måde. Især når folk vil købe noget. For her bliver hvert eneste ord og vending pludselig enormt vigtigt for, hvorvidt de besøgende vælger jer eller en af jeres konkurrenter.

Tekster på nettet skal skrives på en måde, så de er nemme at få overblik over og de er lette at skimme. Samtidig skal overskriften på siden og den overskrift og beskrivelse, der vise i søgeresultaterne, være udformet på en måde, så teksten fastholder og tryllebinder den besøgende, så de ikke vælger en anden hjemmeside eller webshop i stedet for jeres.

Webtekster, kategori- og produkttekster

Samtidig er der stor forskel på, hvordan du skriver de forskellige former for tekster, der bruges på nettet. Informative tekster og artikler skrives efter den såkaldte journalistiske trekant, hvor de vigtigste budskaber og pointer nævnes først og detaljer og uddybning følger senere i teksten. På den måde nedbringes den mængde tekst, den besøgende behøver at skulle læse for at få hovedbudskabet i teksten. Samtidig øger I chancerne for, at de besøgende får fat i jeres budskab, selv om de ikke læser hele siden.

Kategoritekster til f.eks. produktkategorierne i jeres webshop, skrives så de introducerer produktkategorien, eventuelle underkategorier og forklarer de fordele, den besøgende får ud af den type produkter, der indgår i kategorien.

På samme måde er det vigtigt at produktteksterne forklarer produktets fordele – for selv om produktegenskaberne giver glimrende mening for jer, er der ingen garantier for, at de besøgende forstår, hvilken fordel det giver dem.

Vi skriver tekster, der virker på nettet

Hos Eagle Media tager vi os ikke kun af design og teknisk udvikling af jeres webshop eller hjemmeside. Vi kan også stå for alt det indhold, der skal være på sitet – også selv om siden ikke er eller bliver bygget af os.

Vi producerer tekster der virker til både sider, kategorier og produkter, lige som vi kan stå for udviklingen af de content marketing-elementer, der skal indgå på sitet.

Så kontakt os i dag og lad os tage en snak om, hvordan vi kan udvikle tekster der virker, til netop jeres webshop eller hjemmeside!

Alt starter med et møde

Du er kun ét klik væk fra en god beslutning!


..eller send os en mail
Bliv ringet op Kasper Stück