01
Foranalyse
Vi måler udgangspunktet, vurderer indholdets værdi og aftaler data, funktioner og flows, der skal fungere fra dag ét.
Shopify-migrering
Flyt jeres webshop til Shopify med en samlet plan for data, SEO, apps, integrationer, betaling, fragt og lancering. Vi afgrænser projektet, før arbejdet begynder.
Platformskifte
Eagle Media er Shopify Select Partner i Aalborg og hjælper virksomheder i hele Danmark. I Shopifys officielle partnerprofil kan I se migrering blandt vores ydelser samt kundeanmeldelser og udvalgt Shopify-arbejde.
Kort fortalt: En migrering til Shopify flytter ikke kun produkter. Data, design, funktioner, integrationer, betaling, fragt, tracking, SEO og den daglige drift skal være afklaret før lanceringen. Eagle Media tager ansvar for den samlede implementering og dokumenterer, hvad der flyttes, bygges på ny eller udgår.
At migrere til Shopify er et godt valg, når webshoppen skal have stabil drift, hurtigere arbejdsgange, et stærkt app-økosystem og en administration, teamet faktisk kan bruge.
Men en god Shopify-migrering kræver stadig disciplin. Produkter, varianter, kollektioner, redirects, betaling, fragt, e-mail, tracking og integrationer skal tænkes sammen, før domænet flyttes.
Før tilbuddet gennemgår vi data, design, integrationer, SEO og lancering. Det gør det tydeligt, hvad der påvirker prisen, og hvad der skal testes og godkendes. Vi aftaler også, hvad der skal ske, hvis en kritisk fejl forhindrer lanceringen.
Skal I bygge en helt ny løsning uden at flytte en eksisterende butik, kan I læse om vores nye Shopify-webshops. Efter lanceringen kan vi fortsætte som fast partner med løbende Shopify-hjælp og teknisk support. Se også vores samlede erfaring som dansk Shopify-bureau.
Se også de konkrete forløb for migrering fra PrestaShop , Magento , WooCommerce , ShopOrama , DanDomain Webshop eller DanDomain Classic til Shopify.
Migreringscase
Eagle Media hjalp GodKarmaShop med migreringen fra PrestaShop til Shopify, tilpasning af webshoppen og koordinering af lanceringen.
Arbejdet omfattede blandt andet tilpasninger af produktsider og indkøbskurv samt håndtering af produkt- og lagerdata. Lanceringen blev koordineret med kundens marketingbureau, som stod for tracking og annoncering.
Dansk setup
Importmetoden afhænger af datatypen. Produkter og kunder kan importeres via CSV, mens historiske ordrer kræver en migrationsapp eller API. Produkter og kunder importeres før de ordrer, der skal knyttes til dem. Se Shopifys vejledning med WooCommerce som eksempel.
Kundernes gamle adgangskoder kan ikke importeres via CSV. Shopifys kundekonti med engangskode via e-mail giver mulighed for login uden den gamle adgangskode. Kontotype og kundekommunikation afklares før lancering.
En Shopify-migrering er ikke færdig, fordi produkterne er importeret. Dansk moms, betalingsgateway, MobilePay, fragtlabels, e-mailflows, regnskab og feeds skal også fungere.
Vi hjælper med at prioritere det, der skal være klar ved lancering, og det, der kan vente til fase to, så projektet ikke vokser uden styring.
Før vi bygger, samler vi crawl, sitemaps, Search Console, analytics og backlinks til en baseline. Vi prioriterer sider efter trafik, konvertering, omsætning og indgående links og måler performance på de vigtigste skabeloner. Listen omfatter også tidligere redirects, CMS, blog, kampagner, billeder og PDF'er.
Værdifulde sidetitler, overskrifter, metabeskrivelser, produkt- og kategoritekster, guides, kontekstuelle interne links, navigationens relationer og alt-tekster bevares ved lanceringen. Store ændringer i indhold, informationsarkitektur og konverteringsoptimering planlægges separat. Nødvendige Shopify-URL'er og ændringer i datamodellen indgår i flytningen; oprydning sker først efter vurdering af værdien og beslutning om den gamle adresse.
Uændrede URL'er behøver ingen redirect. Flyttede sider får en direkte relevant 301, og historiske redirects peger på slutdestinationen uden kæder. Har indholdet ingen relevant erstatning, kan en reel 404 være korrekt; 410 er en mulighed, hvor systemet understøtter det. Shopify kan returnere 404. Vi omdirigerer ikke alle gamle sider til en irrelevant forside. Google anbefaler generelt redirects i mindst ét år; nyttige indgående links kan begrunde at beholde dem længere.
Shopifys standardredirects virker kun fra brudte URL'er. Reserverede stier, URL-parametre, kollektionsfiltre og hver sprog- og markedsadresse testes konkret før og efter domæneskiftet. Canonical, hreflang, interne links og sitemap skal hænge sammen. Billeder, PDF'er og Shopify CDN-adresser vurderes særskilt; vi lover ikke identiske filnavne eller omdirigering af enhver gammel billedadresse. Se Shopifys redirectvejledning.
Vi kontrollerer Product/Offer med pris, valuta, lagerstatus og relevante variantdata, ægte synlige anmeldelser og ratings samt BreadcrumbList og Organization, hvor det er relevant. Tema og apps må ikke sende dobbelte eller modstridende oplysninger. Rich Results Test kan bruges med en offentlig URL eller indsat kode; en adgangskodebeskyttet preview kan ikke hentes af den offentlige testcrawler. Validering viser mulighed for udvidede søgeresultater, ikke garanti for stjerner eller placeringer. Strukturerede data er ikke et krav for crawling. Se Googles produktvejledning.
Vi kortlægger destinationer i annoncer, sitelinks, affiliate- og partnerlinks, e-mailkampagner og automatiske flows. Produkt- og variantidentitet i feeds og dynamisk tracking afstemmes. Stabile feed-ID'er bør bevares, hvor integrationen tillader det; ellers aftales overgangen eksplicit. Et nyt Shopify-ID er ikke automatisk det samme som det gamle feed-ID. Se Google Merchant Centers ID-vejledning.
UTM- og klikparametre, samtykke og købshændelser testes med både afvist og givet samtykke. Ordre-ID, valuta og beløb sammenholdes med faktiske testordrer, så dobbelte købshændelser eller fejl i rapporteringen opdages.
ERP, WMS og automatisk ordrefordeling kræver afklaring af dataansvar, kapacitet, fejlhåndtering og genkørsel. De kræver ikke i sig selv Shopify Plus. Shopify Flow er gratis på Basic, Grow, Advanced og Plus; HTTP request-handlingen kræver Grow, Advanced eller Plus, og opgaver tilpasset partnerapps kræver Plus. API-grænser og øvrige funktioner varierer. Vi vurderer hvert flow og vælger plan, apps eller integration efter behovet. Se også vores arbejde med webshop-integrationer.
Den gamle butik kører videre, mens Shopify bygges. Prøveimporter kontrolleres med antal, relationer og repræsentative stikprøver. Vi aftaler datafrys og en sidste import af ændringer, så produkter, priser, lager, kunder og ordrer stemmer. Planen beskriver også håndtering af nye ordrer på den gamle butik under DNS-spredning.
Lanceringen placeres ved lav trafik med de ansvarlige tilgængelige. DNS TTL forberedes ved behov, domæne og TLS testes, og e-mailens MX, SPF, DKIM og DMARC bevares, hvis DNS ændres. Planen lover ikke nul nedetid. Test omfatter gennemført og fejlet betaling, refundering, moms, fragtlabels, ordremails og flows, mobil og browsere, søgning, filtre, kurv, API, webhooks og integrationsfejl med genkørsel.
En aftalt beslutningsejer godkender lanceringen; kritiske fejl udsætter den. Vi dokumenterer importoptællinger, stikprøver, testordre-ID'er og redirect-resultater som acceptbevis. En tilbageførselsplan beskriver kilden, ansvar og afstemning af nye Shopify-ordrer, betalinger og lager, hvis overgangen må vendes. Når butikken skal være offentlig, fjernes adgangskode, utilsigtet noindex og crawlblokeringer. Vi bevarer Search Console-verifikation og indsender Shopifys automatiske sitemap; Change of Address er kun relevant ved et reelt domæneskift.
De første timer og dage kontrolleres teknik og salg tæt. Derefter følger vi i aftalte intervaller indeksering, klik, 404-fejl, konvertering, faktiske ordrer og omsætning, refunderinger, mislykkede betalinger, integrationskøer, feedafvisninger, annoncer og e-mailflows. Vi sammenligner relevante perioder og skelner mellem sæson, kampagner, samtykkeændringer og tekniske fejl.
Kortvarige udsving kan forekomme, men fald skal undersøges. Der er ingen fast frist for indeksering eller garanti for uændret trafik. Et eksempel på tre måneders opfølgning efter lancering kræver særskilt aftale og fortsætter ud over en 90-dages projektplan. Se Googles vejledning til websiteflytning og vores praktiske SEO-tjekliste og redirect-skabelon.
Inden projektet starter, kan I få overblik med vores skabelon til data, der skal flyttes, og eksempel på en migrationsplan.
Sådan fungerer det
Hver fase har klare leverancer, så I kan se, hvad der er afklaret, testet og klar til lancering.
01
Vi måler udgangspunktet, vurderer indholdets værdi og aftaler data, funktioner og flows, der skal fungere fra dag ét.
02
Shopify konfigureres med tema, produkter, kollektioner, betaling, fragt, moms, apps og de integrationer, der er kritiske for driften.
03
Vi tester checkout, redirects, data, tracking og mails før og efter domæneskiftet. Go/no-go, sidste import, tilbageførsel og opfølgningens periode og ansvar aftales på forhånd.
Data
Små webshops kan ofte flyttes med CSV og manuel kontrol. Større kataloger, mange varianter, metafields, kundedata eller ordrehistorik kræver en mere struktureret metode.
God til enkle kataloger, hvor felter og varianter kan mappes direkte til Shopify.
Bruges, når importen kræver mere styring af store filer, relationer og gentagne kørsler.
Relevant ved specialfelter, ordrehistorik, komplekse varianter eller integrationer.
Data kontrolleres før lanceringen, så produkter, priser, lager og redirects stemmer.
Projektets omfang
Det endelige omfang afhænger af jeres nuværende webshop, men en migrering til Shopify samler normalt disse områder i én plan.
Godt match
Vælg den rigtige ydelse
En ny webshop, en løbende udviklingsaftale eller en anden platform kan være et bedre match, hvis der ikke skal flyttes data og drift fra en eksisterende løsning.
Projektform
Webshopmigrering er en betalt projektydelse. Pris og tidsplan afhænger af data, integrationer, design og specialfunktioner og bliver fastlagt, før arbejdet begynder.
01
Vi afklarer datamængde, platforme, integrationer, design og specialfunktioner.
02
I modtager projektets omfang, leverancer, ansvar, pris og en realistisk tidsplan for projektet.
03
Arbejdet begynder først, når tilbuddet er godkendt, og adgang samt ansvar er på plads.
Kundeudtalelse
Om mig
Jeg har drevet Eagle Media siden 2016 og hjælper webshopejere med at få teknikken til at understøtte forretningen. Mit fokus er løsninger, der gør hverdagen lettere og giver mening for den måde, virksomheden arbejder på.
Et godt samarbejde handler for mig om mere end kode. I skal føle jer hørt og have ro i maven gennem hele processen. Samtidig skal I altid vide, hvem der tager ansvar.
Næste skridt
Fortæl os, hvor webshoppen ligger i dag, og hvad den nye løsning skal kunne.
Vi bruger oplysningerne til at afklare data, integrationer og projektets næste skridt. Pris og tidsplan fastlægges i et skriftligt tilbud, før arbejdet begynder.
Et betalt migrationsprojekt
Formularen starter dialogen. I bliver ikke tilmeldt en ydelse eller faktureret ved at sende den.
Ofte stillede spørgsmål
Ja. Vi kan hjælpe med migrering fra de mest almindelige webshopplatforme og vurderer metoden ud fra datamængde, kompleksitet og integrationer.
Adgangskoder kan ikke importeres via kundernes CSV-fil. Shopifys kundekonti kan bruge en engangskode via e-mail. Vi afklarer kontotype og kundekommunikation som del af lanceringen.
Vi kortlægger gamle adresser og tester 301-redirects til relevante nye sider. Shopifys reserverede stier og URL-parametre kræver særskilt kontrol. Arbejdet reducerer risikoen, men placeringer og organisk trafik kan ikke garanteres.
Nej. Shopify er stærkt til mange webshops, men specialiseret B2B, meget kompleks checkout eller dybe interne systemer kan kræve en anden løsning.
Prisen afhænger især af datamængde, datakvalitet, design, antal funktioner, integrationer, URL-mapping og hvor meget historik der skal flyttes. Vi opdeler tilbuddet i analyse, implementering, test og lancering.
Tidsplanen afhænger af katalog, integrationer og beslutningshastighed. En afgrænset butik kan flyttes hurtigt, mens komplekse B2B-, ERP- eller WMS-projekter kræver flere testkørsler og en mere omfattende lanceringsplan.