PIM-system
Kaldes også: PIM, Product Information Management, Produktinformationssystem
PIM står for Product Information Management. Et PIM-system samler, beriger og fordeler produktinformation som specifikationer, tekster, billeder, kategorier og oversættelser, så webshop, feeds og andre salgskanaler kan hente de samme opdaterede data.
Hvad gør et PIM-system?
Et PIM-system er det sted, hvor produktinformationen gøres klar til salg. Softwareleverandøren Akeneo beskriver PIM som et system til at styre, centralisere og distribuere produktinformation, så virksomheden har én fælles kilde til produktdata (Akeneo: What is a PIM?). Informatica beskriver formålet på samme måde: produktindhold skal skrives og beriges ét sted, ofte i samarbejde med fx leverandører, og derefter publiceres til salgskanalerne (Informatica: What is PIM?).
Typiske data i et PIM er tekniske specifikationer som mål og varenummer, brugsanvisninger, marketingtekster, kategorier og attributter, oversættelser og oplysninger, der skal vises af hensyn til lovgivning. Data kan komme fra fx ERP, leverandørfiler eller manuelle tilføjelser og sendes videre til webshop, produktfeeds og andre kanaler via integrationer.
PIM, ERP og webshop: hvem bestemmer hvad?
Der findes ingen standard, der fastlægger arbejdsdelingen, men en almindelig opdeling er:
- ERP styrer den operationelle side: lager, kostpriser, ordrer og økonomi.
- PIM styrer produktindholdet: beskrivelser, attributter, billeder, oversættelser og berigelse.
- Webshoppen præsenterer produkterne og håndterer kurv og køb.
Opdelingen er et valg, ikke en regel. Det vigtige er at beslutte, hvilket system der er “ejer” af hvert enkelt felt. Hvis både ERP og PIM kan ændre produkttitlen, ender to integrationer let med at overskrive hinanden.
Et hypotetisk eksempel
Forestil dig en forhandler af cykeldele med 4.000 varer, som sælger på dansk og tysk og sender produktdata til både egen webshop og en markedsplads. Leverandørernes data kommer i forskellige regneark, og hver kanal har egne krav til felter.
Uden et fælles datasted bliver en rettet vægtangivelse måske kun opdateret i webshoppen og ikke i feedet. Et PIM kan samle rettelsen ét sted, men kun hvis det er aftalt, at vægt altid vedligeholdes i PIM, og at integrationerne til kanalerne henter derfra.
Hvornår giver et PIM mening?
Tegn på, at det kan være relevant at undersøge et PIM:
- Samme produkt skal vises i flere kanaler eller på flere sprog.
- Produkter har mange attributter, som kunder filtrerer på.
- Leverandørdata skal importeres og beriges løbende.
- Fejl i produktdata opdages først, når en kanal afviser varen.
Har I et lille sortiment i én kanal, kan webshoppens egen produktadministration være nok. Start med at kortlægge felterne og deres ejere; det arbejde er nødvendigt uanset hvilket system, I vælger.
Faldgruber
- At købe systemet før datamodellen: Et PIM gør ikke dårlige data gode af sig selv. Uden aftalte attributter, ejere og arbejdsgange flytter rodet bare til et nyt sted.
- Uklar synkroniseringsretning: Beskriv for hvert felt, hvilket system der sender, og hvilket der modtager.
- Glemte identifikatorer: Varenumre og stregkoder som GTIN skal være entydige, ellers kan data ikke kobles korrekt på tværs af systemer.
Skal PIM, ERP og webshop spille sammen, kan du læse om webshopintegrationer.
